STlaan.dk ser normalt mest på hvad du kan gøre, hvis du mangler penge, men det kan være lige så vigtigt hvad du gør med din formue. Har du penge på kontoen eller en opsparing der skal investeres klogt, kommer her 3 gode investeringsobjekter.

3 områder hvor du kan forrente dine penge på bedste vis og lave en god investering. Alle investeringer bør betragtes ud fra deres ROI (return on investment). ROI er et begreb lig afkast og definerer hvor mange penge du tjener, ved fx. at investere 100.000 kroner. Det er med det udgangspunkt, at vi har foreslået følgende tre områder.

 

Energioptimering i hjemmet

Efterisolering, bedre opvarmningsform, miljøvenlige døre/vinduer etc.

Energioptimering er ét af de områder hvor du virkelig kan spare mange penge. Nærmest alle danske boliger med en vis alder, har et uforløst potentiale. Det kan være i kan spare på varmeregningen med efterisolering. At I har døre/vinduer der trækker. Eller at Jeres opvarmningsform er gammeldags og forbruger alt for meget. Det gælder særligt for gamle oliefyre.

Energioptimering dækker over mange ting og alt efter husets stand, tiltag og lignende, vil investeringen ofte være tjent hjem inden for 3-7 år. Læg dertil at det er en “sikker” investering i boligen, som endda kan medføre en øget boligværdi.

Du vil på mange måder slå to fluer med ét smæk rent økonomisk. Derudover er det rigtig godt for klimaet, da du forbruger mindre varme. Så et godt valg på mange måder.

 

Aktier

Aktier er én af de mest udbredte investeringsformer hos danskerne. Det er der flere gode grunde til. For det første kan du selv investere præcis det beløb du ønsker. Vælger du at efterisolere, vil du jo være tvunget til at investere prisen.

Langt de fleste aktier anses ligeledes for at være sikre investeringer, specielt hvis du handler i det danske C20 indeks. Alle banker tilbyder efterhånden nem adgang til aktiedepoter og handel, så det er blevet nemt og ligetil at købe/sælge aktier.

For mange bliver aktiehandel mere end bare en investering. Det bliver en form for hobby, der bunder i stor interesse. Du kan reelt vælge at investere i alle typer virksomheder, som du tror på, og vi mener bestemt det er et godt sted at placere pengene.

Du har selv frihed til at styre din risikoprofil, i hvad du sætter pengene i .

Vi vil undlade at komme med konkrete anbefaler, da vi ikke kender din risikovillighed eller beløb. Så det vil være useriøst, men husk ALTID at sætte dig grundigt ind i markedet og de enkelte virksomheder du investerer i.

 

Miljøvenlige projekter

Vindmøller, solceller etc. 

Vi slutter af med en “klassiker” hos mange investorer. Det seneste årti har der nemlig været utallige prospekter og virksomheder, der har investeret i miljøvenlige projekter. Det kan være vindmølleparker eller solcelleanlæg. Der er mange måder at gøre det på og de fleste firmaer har haft held med at finde investorer, da troen på miljøvenlig energi er stor.

Skønt at klimadebattens dækning i landets medier har været klart aftagende de senere år, kan der ikke være tvivl om det er fremtiden. Dertil kommer at visse projekter har en god grad af sikkerhed, kombineret med et højt afkast. Det gør det til en interessant case for mange.

Vi er af den overbevisning, at finder du den rette virksomhed/prospekt, kan det være et rigtig godt investeringsobjekt. Men pas på! Du skal være kritisk når du vælger, for der er bestemt svingende standarder og afkast på markedet.

 

Vi håber du har fået inspiration til hvor dine penge kan placeres bedst. Lad os understrege, at det bør afhænge af dine egne interesser, behov og risikoprofil.

Vi har bevidst undladt at nævne olie- og valutahandel, da det kræver stor viden om markedet og dets bevægelser. Så det er mere “farligt” at bevæge sig ind på disse markeder, specielt som novice.