Der er pr. 1. juli 2020 kommet nye regler for lån i Danmark, hvilket specielt indebærer et ÅOP-loft på 35% og et omkostningsloft på 100%. Det betyder med andre ord, at du maksimalt kan komme til at betale det dobbelte tilbage.
Vi går i dybden med de nye regler, der allerede har ændret online lånemarkedet markant, til glæde for dig som forbruger. De dyreste lån er væk og mange online banker har sænket deres rente og ÅOP væsentligt.
ÅOP-loftet
Det vigtigste element ved de nye regler er ÅOP-loftet på 35%, mens loftet er på max 25% for de lån der markedsføres. Alle firmaer vil gerne kunne markedsføre deres finansielle ydelser, hvorfor de er tvunget til at holde lånenes ÅOP-satser under 25%. Det har været den klare tendens på online markedet.
En ÅOP på 25% er væsentlig lavere end tidligere, hvorfor mange långivere har været nødsaget til at ændre deres prissætning og renter. Det er blevet billigere, generelt set, at søge penge online.
Rammer særligt kviklån
Det er i høj grad kviklånsfirmaerne der er blevet ramt af den nye lovgivning, i og med de altid har været kendetegnet ved at være dyre og med høje rentesatser.
Det har fået nogle udbydere til at stoppe deres aktiviteter på det danske marked, her kan Lendon og Zaplo nævnes.
Det har fået andre udbydere til at ændre deres forretningsmodel, hvor den velkendte løbetid på 30-45 dage, er blevet ændret til 3-6 måneder. Samtidig er lånebeløbene blevet korrigeret.
Omkostningsloftet
Omkostningsloftet er et andet element i de nye regler, der indebærer at de samlede omkostninger ikke må være mere end det dobbelte af lånet. Så hvis du har lånt 25.000 kroner, må omkostningerne ikke overstige dette beløb.
Det er på mange måder positivt, da en lavere rente og ÅOP med lang løbetid, kan medføre markant flere omkostninger.
Løbetiden og de samlede omkostninger
Løbetiden har altid en stor indflydelse på de samlede omkostninger, for jo længere tid du har pengene, desto flere renter påløber. Loftet har derfor sin klare funktion ved at beskytte forbrugeren mod, at der blot tilbydes lavere ÅOP-satser, men over en længere periode. Eksempelvis en 8-årig periode, frem for en 7-årig periode. Det ekstra år kan gøre en væsentlig forskel.
Ved at kombinere ÅOP-loftet med omkostningsloftet har politikerne beskyttet forbrugerne ekstra godt, så du kan føle dig tryg ved at låne penge online – til fair renter.
Markedsføring i sammenhæng med spil og spiludbydere
Sidst er der kommet et forbud mod at markedføre forbrugslån i sammenhæng med spil og spiludbydere. Det er indført i et forsøg på at beskytte de “sårbare” forbrugere, da kombinationen af gambling og lån kan have problematiske privatøkonomiske konsekvenser.
Forbuddet gør at forbrugerne ikke fristes i de forkerte sammenhænge og får taget beslutninger, de senere kommer til at fortryde.
Vi ser meget positivt på de nye regler, der allerede har sat sine tydelige spor på online markedet og som kommer forbrugerne til gode.