Er du ung studerende og har du et begrænset kendskab til økonomiske begreber, din egen privatøkonomi og lignende? Så er du langt fra den eneste. Skønt vigtigheden af en sund privatøkonomi, er det nemlig ikke et fag, der er på skoleskemaet. Det kan man undre sig over.
Vi ønsker at imødekomme de udfordringer mange unge oplever, ved at komme med 7 gode økonomiske råd. Bliv rustet til fremtiden, du kan gøre en del for at styrke og beskytte din egen økonomi. Læs med her på Stlaan.dk.
Få 7 gode tips som studerende
1. Sæt tæring efter næring
En af de vigtigste økonomiske læresætninger er, at du skal sætte tæring efter næring. Det betyder på letforståeligt dansk, at du ikke skal bruge mere end du har råd til. Der er rigtig mange unge, som bruger penge på tøj og dyre byture, hvilket belaster kontoen i høj grad. Det er helt fint hvis du har pengene, men ikke i det øjeblik, at du låner til fornøjelserne.
Eneste “rigtige” mulighed for at opretholde denne livsstil vil være, at du finder et deltids- eller fuldtidsjob som kan være med til at finansiere gildet. Husker du denne sætning, bør du undgå at havne i økonomiske vanskeligheder.
2.Vær varsom med at optage lån
Det kan godt være at ST Lån er en lånetjeneste, men derfor bør du fortsat være varsom med at optage lån, specielt når du er ung. Din økonomi vil ofte være mere skrøbelig og du vil sjældent have et fuldtidsarbejde. Særligt når du er 18, 19 eller 20 år.
Én af vores klare formål er at give dig overblikket og hjælpe dig mod den billigste løsning. Men vel og mærke kun, hvis det giver mening for dig at låne penge. Du vil opleve at mulighederne er forskellige pga. alderen.
3. Meld dig ind i a-kasse
Der er desværre mange studerende, der ikke får meldt sig ind i en a-kasse rettidigt. Du kan nemlig gøre det helt gratis når du er under uddannelse, hos langt de fleste udbydere. Samtidig behøver du ikke vente 1 år på at optjene anciennitet, som hvis du først meldte dig ind 1-2 måneder EFTER du har færdiggjort uddannelsen.
Så hvis du ikke allerede er medlem, er det på høje tid at få gjort noget ved det. Du kan se aktuelle dagpengesatser på 3f.dk, der giver dig overblikket over hvad du får udbetalt i forskellige scenarier.
4. Få forsikring og undgå overraskelser
Du bør ligeledes få tegnet en forsikring, der dækker både mod ulykke og indbo. Det hjælper dig med at overkomme de uheld, der kan ske for os alle sammen. Det kan være du er involveret i en alvorlig ulykke, eller har indbrud. Uden forsikring kan de økonomiske konsekvenser være uoverskuelige, specielt for unge studerende. Det kan du komme i møde med flere forsikringer.
5. Overvej et SU-lån
Hvad er nu det? Først fraråder vi at du låner penge uden grund og nu anbefaler vi SU-lånet. Forklaringen kommer her, for SU finansieringen sker til en ekstrem lav rente og med meget gunstige vilkår for dig som forbruger. Der har derfor være skrevet flere artikler, hvor det anbefales at gøre, som opsparing til et kommende boligkøb.
Står du foran at købe andelsbolig eller ejerlejlighed i den nærmeste fremtid. Så vil SU-lånet give dig langt lavere renter og omkostninger, sammenlignet med banklånet. Denne manøvre skal udføres i god tid og er KUN brugbar, hvis du kan holde nallerne fra pengene. Det kan fx. ske ved at de indsættes på en lukket konto. Kort sagt bør du kun overveje dette som opsparing til kommende boligkøb, IKKE til rent forbrug.
6. Læg et budget
Man kan ikke have en økonomisk guide, uden at foreslår du lægger et budget. Inden du lukker helt af, som mange gør når de hører ordet budget, vil vi forklare hvor simpelt det rent faktisk kan gøres. Du opretter et Excel ark, hvor du skriver de 12 måneder på et år. Her starter du med at angive din indkomst, fra arbejde, SU etc. Herunder angiver du alle dine udgiftsposter til husleje, abonnementer, forsikringer mv.
Til sidst kan du fratrække disse med hinanden og så har du klarhed over, hvor mange penge du har mellem hænderne hver måned. Eller om du faktisk forbruger mere end du får ind, så det er opsparingen du trækker på. Det giver et rigtig sundt overblik og indblik i din privatøkonomi. Et overblik du efterfølgende kan bruge til at agere på, ud fra din situation. Det tager altså ikke mere end 1 time at gennemføre!
7. Sælg brugt når du kan
Der er rigtig mange unge, som har købt masser af elektronik, tøj og andre genstande, der rummer en vis salgsværdi. Men som meget andet, taber det værdi med tiden. Selv efter 6 måneder, vil en smartphone være markant mindre attraktiv.
Du bør derfor sælge brugt når du kan, så du kommer af med tingene og får lidt ekstra penge ind på kontoen. Det vil kun være et mindre besvær, men kan give lidt lommepenge, der falder på et tørt sted hos mange. Det kunne ligeledes være dyre studiebøger du sælger, efter faget er afsluttet. På den måde kan du minimere studieomkostningerne betydeligt.
Vi håber du kan bruge vores 7 tips som studerende. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har andre gode råd vi bør inkludere i denne guide.